Velkommen til ugens TRAX i Aalborg
10-02-2001
På Studenterhuset i den nordjyske hovedstad kan du torsdag aften opleve Mofus, Spoke og tre demo-bands live.
TRAX ruller igen over det ganske land som en satsning på aktuel dansk rock, pop, techno og electronica - En satsning over for et levende publikum på spillestederne, hjemme foran radioen og på Internet.
Forårets tredje TRAX-koncert med Mofus, Spoke og tre demo-bands foregår på Studenterhuset i Aalborg torsdag d. 15. februar. Dørene åbnes kl. 20.00. Entré: kr. 50.
De tre demobands, som konkurrerer i Demodysten er: Berkenstox - Flügelbinder - Himmelvand
Du kan lytte til TRAX på P3 mellem 21.03 og 24.00. Husk også at lytte til Katapult på P3 mellem 12.00 og 15.00 på torsdag, hvor G-Kampen fortsætter med uformindsket styrke ... I denne uge dyster en klasse fra Katedralskolen i Aalborg.
Her er Trax koncerten:
Studenterhuset
Gl. Torv 10
9000 Aalborg
Info/café : 98 11 05 22
Kontor: 98 114312/fax 98110582
E-mail : studenterhus@aua.auc.dk
FAKTA om Studenterhuset
--------------------------
* Huset opstod i sin nuværende form og med sin nuværende placering i 1995. Bygningen rummede oprindeligt Provinsbankens hovedafdeling i Aalborg. Den lokomotiv-store bankboks står der stadig.
* Er netop udnævnt til regionalt spillested af Statens Musikråd
* Huset består af: en Cafe' med plads til 150 gæster(åbent 6 dage om ugen)og en sal med plads til 460 gæster
* Genrer: Rock-pop-elektronica-hip hop-jazz und so weiter
* 80-90 koncertdage om året. I 2000 startede desuden den elektroniske festival Intercosmos (38 navne på to dage)
* Største Band: The The(UK) sidste år
* Aktivister: 150-200 altid veltrænede og veldisciplinerede
* Kunstnerisk leder: Mads Mulvad/Administrator: Lars Hellerup
* Anekdote: "Og så var der lige Puddu Varano-koncerten i november 2000 (med DJ 360), hvor den ene bundkasse besluttede sig for at bryde i brand. Det lille problem blev selvfølgelig klaret uden at musikken stoppede..."
|
|
|