Næste TRAX-stop: Haderslev
09-04-2001
Denne uges live-Trax byder på Olesen-Olesen og Tobias Trier direkte fra Panic i Haderslev torsdag d. 19. april. Spillestedet flytter i øvrigt senere i år til byens nye Kulturhus: Bispen.
TRAX ruller over det ganske land som en satsning på aktuel dansk rock, pop, techno og electronica - En satsning over for et levende publikum på spillestederne, hjemme foran radioen og på Internet.
Forårets 11. TRAX-koncert med Olesen-Olesen og Tobias Trier foregår på Panic i Haderslev torsdag d. 19. april. Dørene åbnes kl. 20.00. Entré: 100 kr. (Billetbestilling hos ”Aktivitetshuset”, tlf. 74527906 eller online på Panic’s hjemmeside).
Tre bands konkurrerer i den sidste indledende runde i Demodysten. Du kan gætte på, hvem der vinder og vinde en Trax shirt.
Lyt til TRAX på P3 mellem 21.03 og 24.00 (eller lyt på Internet - klik på "sendemasten").
Husk også Katapult på P3 mellem 12.00 og 15.00 på torsdag, bl.a. med sidste runde af G-Kampen.
------------------------------------------------------------
Her er koncerten:
Jomfrustien 20, 6100 Haderslev, tlf. 74527906, E-mail: kox@post6.tele.dk.
Om Panic
* Spillestedet præsenterer livemusik i alle genrer og opstod som afløseren for spillestedet "Musik 25" i 1993. Ca. 80-100 arrangementer pr. år med plads til ca. 100 siddende ell. 150 stående gæster.
* Har status som "honorarstøttet spillested". Har P.A. anlæg til rådighed fra Statens Musikråd.
* PANIC bor i Haderslev Aktivitetshus - byens kulturhus med værksteder, mødelokaler, café og altså spillested. Det er samtidig mødested for mere end 150 grupper, foreninger og klubber.
* Spillestedsleder er Erik Kock, der samtidig leder Aktivitetshuset. Han har været med siden 1976. Desuden er ansat en deltids tekniker. Øvrige opgaver klares af ca. 40 frivillige, som er med i musikforeningen PANIC. Formand for bestyrelsen er Jette Von Dippe.
* PANIC bruges også af bla. Haderslev Jazz Club og byens skoler.
* Indenfor et år flytter Haderslev Aktivitetshus og dermed PANIC til Bispen - det nye folkelige kulturhus med udsigt over Haderslev Dam ... Det bliver et helt unikt dansk hus med tre institutioner under samme tag: Bibliotek, Byhistorisk Arkiv og Medborgerhus. Første spadestik tages i disse dage … Læs meget mere på Bispens hjemmeside.
* PANIC får nye og bedre rammer i multisalen, der vil fordoble spillestedets kapacitet. På den baggrund er leder Erik Kock optimistisk med hensyn til PANIC´s mulighed for at blive anerkendt som regionalt spillested.
|
|
|
|